Øverst: Den danske deleøkonomi-virksomhed GoMore sendte medio September 2018 dette nyhedsbrev til sine kunder, der i forvejen AKTIVT havde frabedt sig firmaets nyhedsbreve. Det kan ende i en betragtelig GDPR-bøde.

Alle os selvrespekterende marketingfolk kender e-mail som et fantastisk værktøj, fordi det nærmest ikke koster noget at bistå med at generere kundeemner. Men derfor er der altså stadig visse faldgruber man bør helt undgå – her er 8 hurtige til huskelisten:

  1. Lad være med at købe dig til mailinglister. Det er en overtrædelse af tilladelserne i EU’s nye dataforordning, GDPR. Større marketing automation-platforme som fx Mailchimp eller Active Campaign accepterer heller ikke købte lister
  2. Undgå at lade nye subs (subscribers, red.) vente længere end højst nødvendigt, og få sendt dem en velkomsthilsen så hurtigt som muligt i forløbet
  3. Send ikke den samme e-mail til samtlige subs. Forsøg at segmentere dine modtagere på deres interesser eller hvor de er henne i købsproces og funnel
  4. Vær for alt i verden ikke overfladisk, generel og overordnet. Forsøg bedst muligt at give indtryk af at skrive personligt til hver enkelt modtager
  5. Lad være med at sende dine e-mails uden at dobbelt-tjekke for staveplader, links der ikke virker og andre fejl. Få eventuelt en kollega til at læse med først
  6. Husk ikke at ignorere den efterfølgende e-mail-rapport og analyse. Det kan være med til at forbedre såvel dine kampagner som kundernes interaktioner 
  7. Undgå at sende alle dine mails afsted samtidigt hvis du har modtagerne spredt over hele verden, på tværs af forskellige tidszoner – det forbedrer åbningsprocenten
  8. Send ikke identisk indhold til modtagere på tværs af geografiske lokationer, køn eller interesser. Brug så vidt muligt dynamisk indhold for at skabe fokus