Thomas Jørgen Jacobsen

UDtalelser

5/5
Digital marketing-savvy og strategisk indsigt personificeret. Thomas omdannede på egen hånd vores gammeldags marketingtilgang til en slankt digital motor med stort potentiale. Som kollega er han åben, kreativ og sjov - og holder evigt fokus på at skabe gevinst for os alle.
Jan Hjortshøj
CEO, RushFiles
5/5
Thomas og jeg var kolleger i RushFiles, og siden har jeg været dybt imponeret over hans evner. En marketingafdeling i én person! Jeg kan bedst lide ved ham, at han altid ser efter den mest skalérbare løsning, som giver mest værdi. Ud over at være positiv, er han også en fornøjelse at arbejde med.
Claus Villumsen
CTO, RushFiles
5/5
Alt i alt har Thomas en imponerende marketingprofil, en særdeles stærk værktøjskasse og var fantastisk til at konverteringsoptimere Safewhere.
Han er også en dejlig kollega og en fornøjelse at samarbejde med. Jeg ser frem til muligheden for at arbejde sammen med ham igen.
Philip Dall
COO, Safewhere
5/5
Jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med Thomas, da MSI var en af hans klienter. Thomas er en meget dedikeret person med en privat interesse i forbrugerelektronik og gaming, der giver ham det drive, der skal til for at opnå resultater.

Thomas delte ud af sin indsigt og store viden om pressearbejde og online marketing, som hjalp Shark Gaming Systems med at opbygge en helt igennem unik position på det danske marked. Jeg kan kun give ham mine allerfineste anbefalinger.
Christian Due
Marketing Manager, Shark Gaming
5/5
Thomas er en herlig kollega og var en god merværdi for vores virksomhed. Som Marketing & Kommunikationsansvarlig for MSI i Danmark og Norge har han opbygget gode forhold til de lokale medier, pressefolk og kunder for at opbygge MSI's omdømme.

Hans drivkraft til at ekserkvere og hans kreative sind, gør ham i stand til at markedsføre med begrænsede ressourcer, som hjalp mit salgsteam til bedre resultater. Derudover er det altid sjovt at snakke med Thomas på grund af hans positive væsen.
Joos Dijkstra
Product Manager, MSI Europe
5/5
Fra starten af Keepit har jeg nydt godt af Thomas’ kompetencer. Ikke mindst kommunikation, men også hans viden om content management-systemer og corporate blogging. Thomas har usædvanlig høj teknisk indsigt og denne egenskab kombineret med solid forretningsforståelse, har hurtigt gjort ham til en værdsat nøglemedarbejder, som jeg vil savne efter hans ophør i vores søsterselskab.

Thomas har altid været en behagelig medarbejder, der tacklede alle opgaver med smil og stort engagement. Udover at være en glæde at arbejde med, er Thomas innovativ, ansvarsfuld og hårdtarbejdende: Tre vigtige ting, som gjorde at han sideløbende med sit arbejde for Surftown med succes fik udviklet den samlede kommunikationsplatform for Keepit Backup.

Dette omfatter komplet wording på nyhedsbreve, velkomstmails, opgraderingsmails, diverse kundetilfredshedsundersøgelser samt løbende bidrag til forskellige markeds- og konkurrentanalyser. Jeg giver hermed Thomas mine bedste anbefalinger med på hans videre færd, og kan love, at han vil være et stort aktiv for enhver virksomhed.
Kresten Bach Søndergaard
Product Manager, Keepit Backup
5/5
Jeg har gennem mit arbejde kendt Thomas i adskillige år, og han har altid vist stort engagement, indsigt og viden om markedet for computere og PC-komponenter, og har altid været en fornøjelse at samarbejde med. Jeg vil anbefale Thomas til enhver!
Tanja Markovic
Marketing Mgr, MSI Europe
5/5
Thomas er en meget dedikeret mand med en konstruktiv tilgang. Han er hurtig til at sætte sig ind i nye deer, og er i stand til at implementere disse i sit arbejde. Jeg kan varmt anbefale ham som en en resultatorienteret person og løsningsorienteret kollega.
Camilla Ley Valentin
CCO, Queue-it
5/5
Thomas har virkelig gode færdigheder inden for sine videnområder. Han ved, hvordan han får det helt rette budskab ud til kunderne. Thomas har også en stærk anerkendelse af kunden som deltager i kommunikationen der må, og til enhver tid, skal være tovejs.
Jonas Lundgren
Project Lead, Surftown
5/5
Thomas blev oprindelig ansat som kommunikationsrådgiver med fokus på reputation management. Dette var nærmere bestemt at gå i dialog med overvejende tidligere kunder, der havde haft en dårlig oplevelse og skrevet herom ude på nettet. Derudover var Thomas ansvarlig for at lancere og drive en firmablog, der kunne vise vores kunder, at Surftown også havde et menneskeligt aspekt.

Jeg vil gerne understrege, at Thomas har leveret en yderst tilfredsstillende indsats. Han spillede en væsentlig rolle i opfindelsen såvel som implementeringen af Surftowns reviderede markedsstrategi, der handler om "Den gode kundeoplevelse". Der hvor Thomas virkelig har overrasket mig, er hans evne til at udfordre tingenes tilstand og optræde som kundens advokat.

På eget initiativ har Thomas også været med til at få ændret hele vores måde at tale til vores kunder. Ofte, når et webhotel misbruges, bliver det lukket uden forudgående varsel. Dette har Thomas fået ændret til et varsel om misbruget og hvad kunden kan foretage sig for at rette op på problemet, og derved helt undgå en mulig suspendering eller lukning af deres hjemmeside.

Ugentligt har Thomas fremsendt mig de vigtigste nøgletal på en letforståelig og overskuelig oversigt, så jeg altid har haft tæt viden om hans indsatsområder, selv når der ikke har været tid til regelmæssige møder. Heldigvis formår han at holde temmelig mange bolde i luften samtidig, hvorfor der altid har været plads og overskud til hasteopgaver.

Jeg giver hermed Thomas mine allerfineste anbefalinger med på hans videre karriere.
Thomas Folmann
Salgs- & Marketingdirektør, Surftown A/S
5/5
Thomas blev ansat til at opbygge en grafisk afdeling, der udviklede websteder til små og mellemstore virksomheder. Opgaven blev løst efter ganske kort tid og han viste i denne funktion, at hans kreative evner samt sans for detaljer var til stor gevinst for både os og vores kunder.

Som iværksættervirksomhed er IT-området ofte nedprioriteret, da det både er dyrt, tidskrævende og kræver mange forskellige kompetencer. Hvad vi på daværende tidspunkt ikke vidste om Thomas var, at den grafiske verden kun udgjorde en meget, meget lille del af hans kompetencer. Han begyndte at bygge hele virksomhedens infrastruktur, alt fra netværk til systemadministration blev vendt på hovedet og sat i system, sikkerheden blev sat i top, og alle vores interne databaser og vores portalers backends blev rettet til og gjort brugervenlige.

Mange af disse ting kunne Thomas fra tidligere job, men der hvor han virkelig imponerede os, var hans konstante brug af netværk og selvstudier hver gang han stødte på et område han ikke kendte til i forvejen. Hans vilje og beslutsomhed til at nedbryde disse grænser har gjort, at han skabte sig en unik platform i vores virksomhed, der med hans fratrædelse bliver meget svær at afløse for kun én medarbejder.

Gennem de år han har været en del af vores virksomhed, har personlig udvikling været i højsædet hos Thomas og dette har vi som virksomhed nydt godt af, både på det personlige plan men bestemt også på det økonomiske plan, hvor han ved hjælp af konstante egenproduktioner samt stram budgetstyring, har sørget for besparelser af ikke ubetydelige beløbsstørrelser.

Thomas er en ener på sit fagområde, hvilket også afspejler sig i hans personlighed: Han er ikke bange for at stå alene med sine meninger og overbevisninger. Gennem sine faglige kompetencer er han højtrespekteret blandt kolleger, der ofte har draget nytte af hans hjælp, såvel arbejdsrelateret som privat. Heldigvis har Thomas en god evne til at sige fra i rette tid. Jeg giver hermed Thomas mine allerfineste anbefalinger og et stort tak for tiden hos os.

Samtidig skal han vide, at der altid vil være plads til ham i vores virksomhed.
Martin Borgstrøm
Adm. Direktør, AB Gruppen
Har du brug for hjælp?

Lad os få en kop kaffe sammen