THOMAS JØRGEN JACOBSEN

Techie

Mountainbiker

PC Gamer

Mega bilnørd

Filmelsker

Regnbuemand

THOMAS JØRGEN JACOBSEN

Techie

Mountainbiker

PC Gamer

Mega bilnørd

Filmelsker

Regnbuemand

Om mig
Hej med dig! 

Og velkommen til mit private lille hjørne af indernettet =)

 

Af og til synes jeg det hele går op i arbejde og alvor, så jeg har skruet siderne her sammen for at vise hvad jeg nørder med i privaten.

 

Når jeg vil slappe af, så sker det på mountainbike i naturen, eller med gaming, tech og sci-fi-film.

 

Og så er jeg vild med Finland, sauna & wellness, biler og at rejse!

  • Alias xt0m / t0mse
  • IRL Thomas Jørgen
  • Født 2. august, 1974
  • PC Siden VIC-20 (1980)
  • År aktiv Gamer siden 1982
  • Steam fra 2008, Xfire før da
  • Add mig? Se profil på Steam
  • Adresse Valby, København
  • Hjemby Ulkebøl, Als
  • Job Marketingdirektør
Fascineret af teknologi

Min passion for tech startede da jeg som 8-årig fik en Commodore Vic-20 i gave af mine forældre. Og bare 2 år efter fik jeg den famøse “brødkasse”, en Commodore 64. Udover at spille lærte jeg også mig selv at programmere på dem begge.

I ’91 fik jeg en Commodore Amiga 500 Plus. Commodore Amiga’erne, som var begyndt at komme få år før, havde modsat “C64” en grafisk brugergrænseflade.

PC fik jeg først i ’94, da jeg bestod handelsskolen. Det var en AMD 486 DX2 på 80 MHz med 4 Mb RAM, 1 Mb grafikkort, 540 Mb harddisk, SoundBlaster 16-lydkort samt 15″ CRT-skærm på 800*600 pixels:

Når jeg tænker tilbage på det, har det egentlig nok været efter handelsskolen det gik op for mig, at jeg havde flair for alting elektronisk. Jeg forstår det på en slags intuitiv og ligetil facon, helt uden brugsanvisning.

Nå. Kort tid efter introducerede Intel deres “Overdrive”-chip, som egentlig banede vejen for det der senere blev kendt som “Overclocking”.

Min vel nok længste opsætning var en Intel Pentium 133 MHz (Model P54CS), uden MMX, som holdt under hele mit studie, 1996-2000.

Under hele min hyppige “opgraderingsrejse” blev jeg interesseret i at forstå hvordan en PC fungerede og nysgerrig på om man mon kunne optimere og teste sig frem til at få mere ydelse ud af systemet.

Så jeg lærte at gøre regnekraften større ved at ændre nogle jumpere på bundkortet – og samtidig sørge for der var tilpas køling. På den måde kunne jeg uden problemer køre 180 MHz (+35% ydelse). Og sådan var min passion for Overclocking født.

Derfor var i efteråret 2000 nærmest selvsagt jeg skulle have en AMD Athlon Thunderbird, som med simple blyantstreger kunne låse op for multiplikatoren og hæve ydelsen markant.

På den her tid var jeg også meget aktiv i subkulturens fora Tweak, TweakUp og HWT her i Danmark, samtidig med jeg begyndte at skrive artikler og anmeldelser. 

Samtidig begyndte jeg at eksperimentere med vandkøling – og blev opmærksom på kompressorkøling fra ECT og Vapochill fra Asetek. 

Siden fulgte et kortvarigt bekendtskab med en Athlon XP og efterfølgende AMD Athlon 64 X2, som var den første processor med dobbelte kerner og et voldsomt løft i ydelse.

Fra og med Intels lancering af Core 2-arkitekturen medio 2006, havde jeg hver generation indtil 2014: Penryn, Nehalem, Westmere, Sandy Bridge, Ivy Bridge og Haswell.

2007 var også året hvor jeg og nogle andre – Peter, Oliver og David – startede hedengangne OCTeamDenmark sammen; En gruppe venner som kunne mødes og overclocke med tøris og flydende kvælstof. 

Samtidig var det sjovt at dokumentere sine resultater på HWbot, og se hvor gode vi var ift. ekstremoverclockere fra resten af verden.

Vi fik temmelig hurtigt gjort et indtryk på hardware-producenterne og blev inviteret med til alt fra beta-tests til produktlanceringer. Således også ture til Intels laboratorier i Kista, Stockholm.. Som betød man kunne få vareprøver med hjem =D 

Herover tager jeg en Intel Core 2 Duo E8600 (3.33 GHz) op på hastigheder på over 6 GHz ved hjælp af tøris og acetone på -70 grader – en forøgelse på 80%. Se hele reportagen der stadig ligger på ComputerWorld

I takt med mine mange artikler og den stigende interesse fra producenter, blev jeg kontaktet af Gigabyte og spurgt om jeg ville være ansvarlig for at udbrede mærket i Norden. (Dengang havde ASUS været her længst og var derfor mest kendt).

Jeg synes det lød som en kæmpe udfordring og sindssygt spændende, så selvfølgelig takkede jeg ja. Det var lidt at blive smidt ud i den dybe ende, men jeg tog det jeg havde lært af at eksperimentere og teste computere, og overførte det til forretningen: Jeg havde nogle teser, som blev testet mens jeg holdt et vågent øje resultatet.

Efter at have firedoblet markedsandelen i Norden, hjalp jeg bl.a. MSI, A-Data, BenQ, FSP, Razer & SteelSeries med lignende udfordringer.

Siden er overclocking trådt i baggrunden, men det sker jeg lige popper frem i ny og næ. Her er det et uddrag fra artikelserien “En overclockers bekendelser” fra tech-magasinet PCPlayer ifm. EVGA’s lancering af Classified-bundkortene:

Det seneste årti – dvs. fra 2013 til 2023 – sætter jeg alt min energi ind på karrieren, hvor jeg har opdaget det er hamrende sjovt at hjælpe teknologi-iværksættere at komme ud over stepperne.

Primært ved hjælp af Growth Hacking, som stadig går ud på at opstille, teste og eksperimentere med forskellige teser der kan skabe hypervækst.

Til gengæld bygger jeg stadig computere – og rådgiver fx virksomheder om alt fra generering af kundeemner og efterspørgsel samt brugervenlighed og kundeloyalitet – helt hen til netværk med tynde klienter og cybersikkerhed.  

Computere
Gamer PC

Lian-Li O11D Mini (Hvid)
Intel Core i7-12700K @ 5.5 GHz
DeepCool AK620 (Hvid)
Asus ROG Strix Z690-I
32 GB DDR5-6000
GeForce RTX 3070 Ti (Hvid) 
Corsair 850 Watt SFX
6x SL-INF 120mm RGB (Hvid)
34" 1440p 100Hz IPS
Logitech K740
Logitech G502

Mediecenter

CoolerMaster NR200
Intel Core i3-9100F
8 GB DDR3-3200
GeForce GTX 1060
Fractal 550 Watt

Gadgets
Hjemmebiograf

75" Samsung 4K QLED
Sonos Arc / Sub / 2x One

Mobiltelefon

Apple iPhone 12 Pro Max

Tablet

Apple iPad Air 2

LED-belysning

Philips Hue over det hele

Mountainbike

Specialized Rockhopper XXL
med CaneCreek Thudbuster

Biler

Jeg er fuldstændig tosset med biler. Især Volkswagen har en særlig plads i mit hjerte; Det har været familiens go-to bilbrand så længe jeg kan huske det. 

I øjeblikket kører jeg BMW i3 til dagligt (ShareNow), Tesla Model Y (GoMore) på de lange ture til Sønderborg – og fx Volvo XC60 (Hertz) når jeg besøger Finland.

Min seneste egen bil var en VW Golf R fra sommeren 2018 med alt muligt tænkeligt udstyr. Automatgear, navigation og adaptiv fartpilot, selvfølgelig. Den havde endda køreprofiler, firehjulstræk og Akrapovic-udstødningsanlæg =D

Jeg elskede den fordi den var fandenivoldsk hurtig i optrækket, altså vi snakker 0-100 på under 4 sekunder. Og den var så proppet med elektronik, at det føltes som en kørende computer – men ikke helt på Tesla-niveau alligevel.

Desværre var den tørstig – og ikke helt billig – og måtte derfor (snøft) tilbage til leasingforhandleren. Og så havde jeg næsten lige sat nye Michelin’er på.

Før jeg fik Golf, kørte jeg VW Touareg II, VW Tiguan Hybrid og VW Arteon R.

 Jeg ved ikke helt hvad min næste bil bliver. 

Jeg har lidt en aversion mod Audi, BMW, Porsche og Mercedes. Fordi dem der kører de mærker oftest er superegoister. Det er slet ikke mig. 

Tænker jeg går tilbage til en Arteon eller Touareg.

Eller måske en Golf TCR, gerne med Akrapovic-sportsudstødning.

Yndlingsfilm - science fiction

Nogle af de allerførste film jeg kan komme i tanker om at have set, som jeg kan sige jeg er vokset op med, er bl.a. The Brothers Lionheart, The NeverEnding Story, Star Wars, Battlestar Galactica, Godzilla, Superman, Buck Rogers og The Black Hole.

Så bør det ikke undre mine favoritliste ser ud som den gør =)

(Klik på billeder åbner biograftrailer i nyt vindue)

Blade Runner (1982)

Dune (1984)

Tron (1982)

Alien (1979)

Star Wars (1977)

Star Trek (1979)

Altså.. Den nye Dune (fra 2021, hvor anden del kommer i 2023) er da visuelt flot skruet sammen. Jeg ville blot have ønsket Villeneuve havde filmatiseret sin egen fortolkning af bogen – i stedet for en nyfortolkning af den gamle film fra 80’erne.

Selv dialogen er med meget få undtagelser fuldstændig identisk.

Tron Legacy (fra 2010) og Blade Runner 2049 (fra 2017) er ganske fine og helt i ånden af de oprindelige film.

Sidst men ikke mindst..

I flæng kan nævnes følgende film, som også er med på mine toplister:

  • Metropolis (1929)
  • Wizard of Oz (1938)
  • 20,000 leagues under the Sea (1954)
  • Forbidden Planet (1956)
  • A Space Odyssey (1968)
  • Logan’s Run (1976)
  • 2010: The Year We Make Contact (1984) 
  • Terminator 2 (1984)
  • Back to the Future (1985)
  • Hokuto No Ken (1986)
  • The Abyss (1989)
  • The Matrix (1999)

TV-serier

Igen er nogle af de tidligste serier jeg kan huske at have fulgt, inden for Sci-fi-verdenen – f.eks. Captain Future (ca. 1978), Battlestar Galactica (ca. 1979), Star Trek The Next Generation (1987-1994) og senere Babylon 5 (1993-1998). Her er et lille klip:

Det er også lidt sjovt at tænke på, at en bunke temmelig berømte skuespillere har en baggrund i sci-fi-serierne. Patrick Stewart (Picard i Star Trek TNG) og Jason Momoa (Ronon i Stargate Atlantis) er to gode eksempler. 

For mange af TV-seriernes vedkommende bør vi også snakke hele økosystemer eller universer, fordi der er så mange afarter. For mig begyndte Star Trek fx med The Next Generation, derefter Deep Space 9, så Voyager og Enterprise. Senest er dén franchise udvidet med Discovery (2017), Picard (2020) og Strange New Worlds (2022). 

Andre TV-serier jeg ser/har set

  • Doctor Who (1963-i dag)
  • The Six Million Dollar Man (1974-1978)
  • Captain Future (1978-1979)
  • Battlestar Galactica (1978-1979)
  • Galactica (1980)
  • V (1983-1985)
  • Tripods (1984)
  • Aeon Flux (1991-1995)
  • Babylon 5 (1993-1998)
  • X-Files (1993-2016)
  • The Outer Limits (1995-2002)
  • Stargate SG1 (1997-2007)
  • Firefly (2002-2003)
  • The 4400 (2004-2007)
  • Lost (2004-2010)
  • Battlestar Galactica (2004-2009)
  • Supernatural (2005-2020)
  • Heroes (2006-2010)
  • Fringe (2008-2013)
  • Game of Thrones (2011-2019)
  • The 100 (2014-2020)
  • Expanse (2015-i dag)
  • Stranger Things (2016-i dag)
  • Altered Carbon (2018-2019)
  • See (2019-2022)
  • Devs (2020)
  • Snowpiercer (2020-i dag)
  • Raised by Wolves (2020-2022)
  • House of the Dragon (2022-i dag)
  • Citadel (2023)
  • Silo (2023)

Efter LucasFilm er røget over på Disneys hænder, kommer der også rigtig mange TV-serier fra dén lejr; Jeg er vild med dem allesammen.

Selvfølgelig ser jeg også en lang række andre serier som f.eks. Blue Bloods (helt tilbage fra 2010), men det er science-fiction der topper listen =)

Kosmos, Astrofysik og Fremtidsforskning

Inspirationskilder, influenter: Carl Sagan, Ann Druyan, Stephen Hawking, Neil deGrasse Tyson, Brian Cox, Michio Kaku, Hakeem Oluseyi, Vera Rubin, m.fl.

Faktisk kan jeg ikke helt huske hvornår interessen for universet sådan rigtig fandt sted for mit vedkommende. Måske omkring år 2000. På en måde har det vel altid ligget i kortene, når man har en så enorm interesse i science-fiction også.

I øvrigt valgte jeg med fuldt overlæg at kalde siden Kosmos, fordi “kosmologi” i min optik henviser til en eller anden religiøs forbindelse – og jeg mener det drejer sig mere om universet (multiverset?) i et mere overordnet aspekt.

Prøv at se de her videoklip. Det første her, af Carl Sagan, er et uddrag af bogen Pale Blue Dot, som alle fortjener at blive “udsat” for mindst én gang i tilværelsen:

Jeg synes virkelig det er så velvalgte ord, der kan sætte tingene i relief og giver perspektiv. Eller plads til at reflektere. Altså, hvis jeg har et hemmeligt lille crush på ordkløvere og copywritere, så er det helt sikkert her det kommer fra =)

Det næste klip du bør se, er dette billede som Hubble-teleskopet tog af Andromeda-galaksen i 2015. (Husk i øvrigt at sætte din skærm til den højeste opløsning!). 

Prøv at lægge mærke til dybden og detaljegraden i billedet efterhånden som der zoomes længere og længere ind. Kan man andet end blive overvældet?

Og så lad os samtidig lige få nogle dimensioner med ind i ligningen =)

Og så vil jeg afslutningsvis lige smide videoen herunder, som et tegn på hvad fremtiden mon bringer. Der er allerede snak om en månebase som forpost til en permanent base på Mars inden 2050.

SpaceX er – på trods af den seneste fejl under lift-off – jo temmelig godt på vej.

Spændende!